3 hurtige råd til en god træningsrutine

Viljen til at træne er der. Lysten til en stærkere og mere tonet krop er der også. Alligevel kan det være svært at få træningen til at passe ind i skemaet, når en travl hverdag også skal passes. At komme ud af døren og en tur i fitnesscenteret kan virke uoverskueligt, når der gemmer sig en liste med andre gøremål, der burde klares først. Det første skridt til at få træningen veloverstået er at etablere en træningsrutine, som passer til dig. Her kommer derfor tre gode råd til at gøre træningen til en fast del af dine ugentlige gøremål. 

Træn på det rette tidspunkt 

Måske synes du, at de mest imponerende er dem, der står op kl. 7 og løber en tur inden arbejdet kalder. Når det kommer til stykket, skal du dog overveje med dig selv, hvorvidt dette også er den bedste måde for dig. Det kan være, at tiden er knap om morgenen, eller at kroppen bare ikke fungerer optimalt i de tidlige morgentimer. Find derfor det tidspunkt på ugen og på dagen, som fungerer bedst for dig og hold fast i det. Virker det dog helt umuligt at få ugens planer til at gå op i en højere enhed? Så kan måltidskasser være en oplagt løsning til at skabe lidt mere luft i programmet til en omgang træning. Der findes ovenikøbet fitness kasser, så du kan supplere din træning med lidt ekstra god og ikke mindst nem kost. 

Tag en ven med til træning 

Har du selv svært ved at slæbe dig afsted på løbetur eller i fitness? Så kan det være en stor hjælp at finde en ven at træne sammen med. På denne måde forpligter du dig selv overfor en anden end dig selv, hvilket kan give det sidste skub til at komme afsted. Derudover gør det træningen til mere end bare træning, nemlig til et par hyggelige stunder oveni. Træningen bliver pludselig ikke kun midlet til det sunde helbred og en tonet krop, men nu også tidspunktet, hvor du fyldes med de seneste opdateringer fra din gode ven eller veninde. At supplere træningen med socialt samvær og hygge kan altså være et effektivt middel til at øge lysten til et par flittige timer med sved på panden. 

Tag afsted – selv på en kort tur 

Vi har alle gode og dårlige dage, og det vil naturligvis også sætte sit præg på træningen indimellem. Dette er helt naturligt, og det vigtigste er i stedet bare at huske på, at hver en træning tæller. Selv på dage, hvor du føler dig ekstra uoplagt til at trække i træningstøjet, er det vigtigt at komme afsted. Vælg i stedet at forkorte fitnessbesøget eller løberuten, således at træningen bliver i et omfang, som du kan overskue. Som sagt så tæller hver en træning, og en kort træningstur er altså til hver en tid bedre end slet ikke at komme ud af døren. 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *